Rensdyr i en nøddeskal

Rensdyr er halvtamme flokdyr, der tilbringer det meste af deres liv i Arktis’ skove og fjelde på jagt efter føde. De spiser over 400 forskellige planter, og deres favoritter er svampe og lav. Rensdyr har en fremragende lugtesans, som gør, at de kan snuse lav op selv under tykke lag sne. Deres unikke hove med fire tæer er særligt tilpasset til at gå i dyb sne og grave føde frem. Når de går, så læg mærke til den bløde klikkende lyd fra deres led, en lyd der hjælper med at holde flokken sammen i skoven.

Arbejdsrensdyr og rensdyrtræning

Træning af rensdyr kræver tålmodighed og tid. Træningen begynder i en ung alder, hvilket hjælper kalvene med at blive trygge ved menneskelig kontakt. Selv med træning forbliver rensdyr halvtamme dyr, da de fortsat tilbringer sommeren med hovedflokken i skoven. Omkring 4-5-årsalderen er rensdyrene klar til at byde gæster velkommen med rensdyrkanefart og invitere dig til at opleve den finske naturs skønhed.

Rensdyrenes velbefindende

Hos Kuoksa Reindeer Stories er vores rensdyr højt værdsatte medlemmer af vores familie og behandles med den største omsorg og respekt. Vi prioriterer deres velbefindende ved at give dem en afbalanceret kost, jævnlige godbidder og en rensdyrspecifik vagtplan, så de får den hvile, de har brug for. I deres fritid nyder vores rensdyr rummelige indhegninger, hvor de kan bevæge sig frit og udøve naturlig adfærd. Vi lever efter et finsk ordsprog: “Et glad rensdyr giver en glad hyrde”.

Rensdyrenes historie i Finland

Rensdyrhold er den ældste livsform, der stadig praktiseres i Finland i dag.

Rensdyr blev domesticeret fra de vilde bjergrensdyr, der er hjemmehørende i Skandinavien. De blev oprindeligt brugt som lokkedyr til jagt af de oprindelige skovsamer allerede fra middelalderen.

Samerne, Europas eneste anerkendte oprindelige folk, har længe passet på Finsk Laplands naturområder og drevet rensdyrhold i Arktis i Finland, Sverige, Norge og Rusland. I Sverige og Norge er rensdyrhold en eneret for samerne, men i Finland udøves det også af finske bosættere.

Rensdyr har været brugt til transport i århundreder. Rensdyr bevæger sig let gennem skoven, og ved siden af skiløb var det almindeligt at færdes med rensdyr og slæde. Man brugte for eksempel rensdyrkanefart til at tage til byen for at handle eller gå i skole.

Finland har en lov om rensdyrhold, der tillader og beskytter rensdyrhold i de nordlige dele af landet. I 1898 pålagde den finske regering rensdyrholderne at oprette rensdyrholdersamvirker med geografiske grænser. Hver rensdyrholder tilhører ét, og alle rensdyr i Finland har en ejer.

Rensdyrenes år – i naturens årstiders rytme

Rensdyrhold er bygget op omkring den nordlige natur. Rensdyrenes år begynder den 1. juni med fødslen af de små kalve. Om sommeren får de nye kalve øremærke med rensdyrholdernes individuelle mærke. Flokkene tilbringer sommeren i skoven, hvor de mest fylder depoterne op til den lange vinter.

Efteråret er parringstiden, hvor hanrensdyrene konkurrerer om hunnernes opmærksomhed. Hannernes gevirer er nu på deres største og stærkeste. Når parringstiden er slut, fælder hannerne deres gevirer og begynder at vokse nye. Efteråret er også tiden, hvor rensdyrene drives sammen, og hyrderne vælger, hvilke dyr der skal bruges til tamme formål. 

Om vinteren vokser rensdyrene tyk pels for at holde varmen i ekstrem kulde, selv ved -50 grader celsius (-58 °F). Hunrensdyrene er som regel drægtige og passer samtidig deres kalve. Det er sværere at finde føde, og hunnerne beholder deres gevirer om vinteren for at hjælpe med at beskytte deres kalve og finde føde under et tykt lag sne. 

Om foråret fødes de nye kalve. Rensdyrmælk er rig på næringsstoffer og er de unges vigtigste næring. De begynder at vokse deres gevirer med det samme. Mødrene fælder deres gevirer et par uger efter, at kalvene er født.